
Showtime er vores teaterforening, som er stiftet i 2024. Vi har medlemmer fra 8 år og op, og laver både forestillinger for hele familien, og forestillinger for voksne.
Vi øver i Nykøbing F. hallen, og har et samarbejde med Nykøbing Teater, hvor vi også afholder alle forestillinger.
Hvis man får en rolle i én af vores forestillinger, er det vigtigt for os, at man er med til at have medbestemmelse over sin egen karakter. Vi ønsker en forening, hvor medlemmerne er med til at bestemme, udvikle og have ansvar.
Som underkategorier har vi også Showtime-koret og voksensatireholdet SPAT.

Hos SPAT - som er Showtimes voksensatirehold - er vi i fuld gang med prøverne på "Jul på Jobcentret" som har premiere i november.


I Showtime-koret har vi allerede godt gang i prøverne på Showtimes' to juleforestillinger. Vi skal akkompagnere begge forestillinger, så vi er i gang med at øve flerstemmet kor på en lang række skønne, danske hits og julekalendersange.

Følg os på:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes